Hald Ege Samlingen

Hald Lejrene

1868-1880:

Efter nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig skulle Danmark bygge sit forsvar op igen, belært af erfaringerne fra krigen. En ny hærlov blev vedtaget i 1867 med anskaffelse af mere moderne geværer og artilleri. Hæren skulle bygges op som mobile enheder, hvor de forskellige våbenarter skulle samvirke. Dette skulle trænes i større øvelser, hvor kompagnier, bataljoner og brigader skulle øve i koordinering i stor målestok. Man beluttede at benytte et fast øvelsesterræn syd for Viborg i et sammenhængende hedeareal mellem Dollerup og Finderup på 750 tdr land med permanente rammer for en militærlejr, der kunne rumme 10.000 mand.

På billedet nedenfor gives fra østsiden af Hald Sø et vue over teltene til fodfolkets i alt 8.000 mand på Hald Hovedgårds marker op mod den nuværende Herningvej. 

Militærlejren placeredes langs det nuværende Egeskovvej (fra Egeskovvej 14 mod syd) med ingeniørkompagniets lejr nordligst, artilleriets lejr i midten og rytteriet sydligst. På den nordlige side af det nuværende Herningvej lagdes butikker, krigstelegrafen og postekspeditionen, officersmesser samt "kongeteltet". Endvidere lejrkommandanten og brigadechefen med deres stabe.                                                                                                                                           Langs den sydlige side af Herningvej på Hald Hovedgårds jorde rejstes telte til 8.000 fodfolk samt en "gade" med forskellige boder, hvor omegnens bønder og handlende fra Viborg kunne tilbyde deres varer. Endelig indrettedes et lejrsygehus og en arrest ved Non Mølle.

Et vue over teltene ved lejren for fodfolks-bataljonerne.

Af og til aflagde Christian besøg i lejren med medlemmer af kongehuset. Sådan et besøg afsluttedes normalt med en kongerevy med de forskellige våbenarter opstillet. Når kongen med sit følge ankom, blev han modtaget af honnørmarchen, skingrende fanfare og tropperne hurraråb. Kongen hilste så på samtlige afdelinger, og forbidefileringen fandt sted med "flyvende faner og klingene spil". På de dage trakterede kongen lejrstyrken med punch og cigarer, og de højere officerer var om aftenen til taffel med kongefamilien.

På raderingen ovenfor ses Christian d. 9. og prins prins Frederik (d. 8.) til hest sammen med brigadechefen hilsende på de forbidefilerende troppeafdelinger. De kvindelige medlemmer af kongefamilien overværer revyen fra hestevogn.

Afviklingen af den militære øvelseslejr ved Hald.                                                                                              Den nye hærlov fra 1867 og de taktiske øvelser ved Hald hvilede på den forudsætning, at den danske hær skulle kunne bruges som mobile brigader i en alliance med en stormagt. Her tænkte man på Frankrig, der førte en stormagtspolitik, som søgte at afbalancere den nye magtfulde tyske hær.                                                         I krigen 1870 - 1871 tabte Frankrig imidlertid til Tyskland, der herefter blev erklæret for et samlet kejserrige. Grundlaget for den danske militærstrategi ophørte hermed, og ved en ny hærlov fra 1880 ophørte de militære øvelser ved Hald. I de 12 år, lejren eksisterede, deltog over 100.000 mand i de store øvelser.                               I den danske forsvarspolitik efter 1880, prioriterede man etableringen af et stort armeret befæstningsanlæg med massive volde omkring København.

Dette er et billede af komponisten Carl Nielsen fra 1879. Han deltog i lejren i 1880 15 år gammel som den lille hornblæser.